Joomla 4 er nu så stabil, at jeg vil lægge den gamle Joomla 3.xxx om til den nye. Men det følger med visse problemer.

Det er nu et stykke tid siden at Joomla 3.xxx er stoppet op med opdateringer, derfor er det på tide at jeg lægger om til den nye Joomla 4.xxx
Men det har vist sig at det ikke er så enkelt, da jeg har en del moduler, og komponenter der ikke er kompatibel med den nye CMS software. Så i stedet for at bruge en masse tid på mislykkede forsøg på opdatering, så er jeg begyndt at kopiere de artikler til min tekstbehandling, og gemme dem jeg vil have med videre på harddisken. Derfra bliver det enkelt at lægge dem op igen.

De fleste politiske artikler vil forsvinde for godt, men alle andre som morsomme historier, naturmediciner, hus & have, mad & bagværk, musik og sang vil blive lagt op igen, da disse artikler også er de mest populære.

Opgraderingsforsøgene var også grunden til at jeg ikke har produceret artikler længe, så siderne har stort set stået stille.

I fremtiden vil der være artikler her på dansk, norsk, og engelsk, sådan så jeg dækker de der er i mine omgivelser. Der vil også i nogle tilfælder blive indført abonnements sider, der kun vil være synlig for medlemmer der på en eller anden måde støtter Foxcamp økonomisk, men det vender vi tilbage til senere.

Håber at i alle har lidt tålmodighed i mellemtiden.